fredag den 22. januar 2010

Giedo Primo og Ras Bolding spiller fredag den 29. januar på Støberiet i København, fra kl. 21 og frem. Måske improviserer de også lidt som Organbox ved samme lejlighed. Det bliver muligt at købe både Empty Circles og SKROT-opsamlingen - er klistermærkerne endnu ikke kommet kan de nok eftersendes...

mandag den 18. januar 2010

Giedo Primo-ep'en Empty Circles er nu færdigproduceret, men er endnu ikke ude i nogen butikker. For dem som ikke kan vente er det muligt at bestille et eksemplar gennem bloggen - send mig en mail hvis du er interesseret. Tjek også Giedo Primo-bloggen for yderligere oplysninger.

Hvad angår SKROT-opsamlingen så er vinylen færdigpresset, men indlæg og cover-klistermærker mangler stadig. Den skulle forhåbentlig være færdig i løbet af en uges tid eller to. Genespleizers Skrotwerk-ep er stadig forsinket og kommer tidligst i Februar.